Biodiversitetspyramide

Miljøorganisationen NOAH har lavet undervisningsmaterialet "Vi deler én klode", der henvender sig til 3.-4. klasse. Her er "Biodiversitetspyramiden" et af fire underemner.
Biodiversitetspyramide

Biodiversitet er et kringlet ord at forstå på én lektion, men målet med opgaven er, at eleverne går fra øvelsen med en forståelse af, at det er godt, at der er mange forskellige dyre-, plante- og svampearter i naturen, fordi de er indbyrdes afhængige af hinanden.

I undervisningsmaterialet 'Vi deler én klode' målrettet 3.-4. klassetrin forklares nogle af klima-, miljø- og biodiversitetskrisens centrale problematikker så simpelt som muligt og med fokus på at inddrage eleverne. Eleverne bliver inviteret til både at tegne og snakke en masse, og hvis det er muligt, kan I gå ud og kigge på biodiversitet i skolegården eller i lokalområdet.

Eleverne får til opgave at tegne ting fra den danske natur og sætte dem ind i en fælles 'biodiversitetspyramide'. Undervejs lærer eleverne, hvordan fødekæden bliver mest stabil, så diversiteten i naturen kan opretholdes - eller genskabes.

Se forløbet om biodiversitet på Noahs hjemmeside

De andre tre underemner i materialet "Vi deler én klode" målrettet 3.-4. klassetrin er 'yndlingsmad', 'vores ting' og 'CO2-historie'.

Materialet 'Vi deler én klode' findes også i en version målrettet til 5.-6. klassetrin.

Læs mere om 'Vi deler én klode' på Noahs hjemmeside

Find mere inspiration til din undervisning

Bæredygtiged ikon
Find inspiration til jeres Grøn Skole-arbejdet i programmets 12 temaer. Det giver jer en ramme om og organisering af årets grønne arbejde med en fælles sag. Se eksempelvis temaet Natur.
Pige med drage
Alle dagtilbud og skoler er inviteret med til Naturens Uge i uge 36. Få overblik over aktiviteterne, og tag børnene med ud i naturen.
På billedet ses close-up af to snegle
Danmark har et rigt dyre- og planteliv, men børn kender måske kun en brøkdel af dem. Brug undervisningsmaterialet om 99 arter og gør din klasse klogere på blandt andet blåbåndet pragtvandnymfe og leopardsneglen.